LPR-koder og SKS-koder: Hvilke koder skal bruges ved indberetning?

Når en klinik begynder at arbejde med LPR3-indberetning, opstår spørgsmålet hurtigt: Hvilken LPR-kode skal vi bruge til vores behandling?

Her er det vigtigt at få begreberne på plads. Der findes ikke ét selvstændigt kodesystem, der bare hedder “LPR-koder”. Landspatientregisteret bruger i høj grad koder fra Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS), og kun de relevante koder, som er gyldige og indekseret til brug i LPR, kan anvendes i den konkrete indberetning.

For en privat eller kosmetisk klinik vil det i praksis ofte være procedurekoden for den udførte behandling, der er mest synlig i den daglige arbejdsgang.

I denne guide forklarer vi forskellen på SKS-koder, procedurekoder, diagnosekoder og LPR-kodelister – og hvordan klinikken kan arbejde mere enkelt med dem.

Hvad er en SKS-kode?

SKS står for Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem og vedligeholdes af Sundhedsdatastyrelsen.

Systemet består af en lang række klassifikationer, som bruges til at registrere og kommunikere sundhedsfaglige oplysninger på en ensartet og struktureret måde.

SKS omfatter blandt andet koder for:

• diagnoser

• operationer

• procedurer og behandlinger

• undersøgelser

• anæstesi

• forskellige tillægsoplysninger

En SKS-kode er altså en identifikationskode for en bestemt post i en af SKS-klassifikationerne.

Hvad er forskellen på SKS-koder og LPR-koder?

Udtrykket “LPR-kode” bruges ofte i praksis om en kode, der skal bruges ved indberetning til Landspatientregisteret. Mere præcist vil der typisk være tale om en SKS-kode, der er godkendt til den relevante anvendelse i LPR.

LPR3 bruger nemlig kodelister, som består af udvalgte SKS-koder. Sundhedsdatastyrelsen kalder denne sammenkobling mellem SKS og LPR for SKS-indeksering.

Det betyder, at en kode godt kan eksistere i SKS uden nødvendigvis at kunne bruges i alle felter eller situationer i LPR3.

Hvilken kode skal bruges til selve behandlingen?

Når LPR3 skal beskrive en udført behandling eller anden sundhedsintervention, bruges en procedurekode fra de gældende SKS-procedureklassifikationer.

Det er derfor ofte procedurekoden, der er mest relevant, når en klinik skal koble sine egne ydelser til LPR.

Et kliniksystem kan eksempelvis have en ydelse med et almindeligt kundenavn som:

“Behandling A” → relevant SKS-procedurekode

Det kunden ser i bookingsystemet, behøver altså ikke være den samme tekst eller betegnelse som den sundhedsfaglige kode, der skal bruges ved LPR3-indberetningen.

Det afgørende er, at klinikkens ydelse er koblet til den korrekte og aktuelle kode for den behandling, der faktisk udføres.

Er en procedurekode nok til en LPR3-indberetning?

Ikke nødvendigvis.

LPR3 består af flere oplysninger end selve behandlingskoden. Afhængigt af patientkontakten og den konkrete indberetning kan der også indgå eksempelvis:

• patientoplysninger

• kontakt- og tidsoplysninger

• diagnoseoplysninger

• procedureoplysninger

• organisatoriske oplysninger

• eventuelle tillægskoder og andre specifikationer

Derfor bør en klinik ikke opfatte LPR3 som “send CPR-nummer + én kode”. Procedurekoden er en vigtig del af indberetningen, men den indgår i en større datastruktur.

Vil du forstå hele arbejdsgangen, kan du læse vores guide: Hvordan indberetter man til LPR3?

Hvordan finder man den rigtige SKS-kode?

Sundhedsdatastyrelsen stiller SKS-browseren til rådighed via MedInfo. Her kan man søge og navigere i de aktuelt gældende SKS-klassifikationer.

Det er vigtigt at bruge den aktuelle version. Sundhedsdatastyrelsen opdaterer normalt de levende SKS-klassifikationer kvartalsvist, og koder kan derfor blive oprettet, ændret eller lukket over tid.

Ved LPR3-indberetning gælder desuden, at den anvendte SKS-kode skal være:

• gyldig på det relevante tidspunkt

• indekseret til den relevante LPR-kodeliste

• korrekt i forhold til den behandling eller oplysning, der registreres

For procedurekoder angiver Sundhedsdatastyrelsen, at koden skal være gyldig under hele procedurens varighed.

Hvorfor kan man ikke bare lave en fast liste over LPR-koder?

Det kan være fristende at lave et statisk dokument med “de koder vores klinik bruger” og aldrig kigge på det igen. Det er ikke en god langsigtet arbejdsgang.

SKS-klassifikationerne udvikler sig løbende, og selve LPR-valideringen bruger kodelister, hvor SKS-koder kan blive meldt ind og ud.

Derfor bør et system eller en klinik altid arbejde med opdaterede klassifikationer frem for at antage, at en kode, der var korrekt tidligere, nødvendigvis fortsat er korrekt.

Sådan fungerer mapping af LPR-koder i Bahlou

I Bahlou skal klinikken ikke vælge en procedurekode på ny, hver gang den samme behandling gennemføres.

I stedet kobles klinikkens ydelse til den relevante LPR-kode i opsætningen.

Flowet ser overordnet sådan ud:

1. Klinikken vælger en ydelse i Bahlou.

2. Ydelsen mappes til den relevante kode til LPR-indberetningen.

3. En kunde booker ydelsen som normalt.

4. Behandlingen gennemføres.

5. Bahlou identificerer bookingen som LPR-relevant på baggrund af mappingen.

6. Behandlingen kommer på listen over behandlinger, der er klar til indberetning.

Det betyder, at klinikken kan lave den centrale kobling mellem egen ydelse og LPR-kode én gang og derefter bruge den i den løbende arbejdsgang.

Se hvordan LPR-indberetning fungerer i Bahlou →

Eksempel: Fra klinikkens ydelse til LPR3

Forestil dig, at klinikken har en bestemt kosmetisk behandling oprettet i bookingsystemet.

I klinikkens bookingflow har behandlingen et navn, der giver mening for både klinikken og kunden. Ved LPR-indberetning skal den samme udførte behandling imidlertid beskrives med den relevante sundhedsfaglige klassifikation.

Med ydelsesmapping kan forholdet derfor være:

Klinikkens ydelse → relevant SKS-/procedurekode → LPR3-indberetning

På den måde behøver medarbejderen ikke manuelt at finde den samme kode efter hver gennemført behandling.

Typiske fejl ved arbejde med LPR- og SKS-koder

Nogle af de mest oplagte fejl at undgå er:

• At bruge en gammel kode uden at kontrollere, om den stadig er gyldig.

• At antage at enhver SKS-kode kan bruges i LPR3.

• At vælge kode ud fra ydelsens navn alene uden at vurdere den faktiske behandling.

• At tro, at procedurekoden er hele indberetningen.

• At glemme at opdatere mappingen, hvis klassifikationer eller behandlinger ændrer sig.

Korrekt kodning er en vigtig del af datakvaliteten i Landspatientregisteret, og klinikken har fortsat ansvar for, at de oplysninger, der indberettes, er korrekte.

Skal klinikken kende alle SKS-koder?

Nej.

En klinik behøver ikke lære hele Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem. Det relevante er at kende og vedligeholde de koder, der vedrører klinikkens egne LPR-pligtige behandlinger og den konkrete indberetningsmodel.

Det er netop derfor, mapping mellem klinikkens egne ydelser og relevante LPR-koder kan gøre den daglige arbejdsgang enklere.

Kort opsummeret

• LPR3 bruger blandt andet koder fra Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS).

• “LPR-kode” er ofte en praktisk betegnelse for en kode, der kan anvendes i LPR.

• Ikke alle SKS-koder kan nødvendigvis bruges i alle LPR-sammenhænge.

• Procedurekoder bruges til at beskrive udførte behandlinger og sundhedsinterventioner.

• En LPR3-indberetning indeholder mere end selve procedurekoden.

• SKS og LPR-kodelister opdateres løbende.

• I Bahlou kan klinikkens ydelser mappes til relevante LPR-koder, så samme mapping kan bruges ved fremtidige behandlinger.

Er du i tvivl om, hvilke behandlinger der overhovedet skal indberettes, kan du læse Hvem skal indberette til LPR?

Officielle kilder

• Sundhedsdatastyrelsen: Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem

• Sundhedsdatastyrelsen: SKS-indeksering og kodelister

• Sundhedsdatastyrelsen: SKS-værktøjer og SKS-browser

• Sundhedsdatastyrelsen: Indberetning til LPR3